Varemærket Frk. Anna er ejet af IGOS A/S i Hedehusene ved København, der i mange år har fremstillet kvalitetsmarmelader til bagerier og detailhandel.

IGOS er en fødevareproducent med stor ekspertise indenfor produktion af marmelade, frugtblandinger og andre halvfabrikata til bagere og industrien.

Virksomheden har eget laboratorium med stor ekspertise indenfor produktudvikling.

Vi har rødder, der går tilbage til 1801, hvor I.G. Schwartz & søn grundlagde deres virksomhed i København. I 1942 blev IGOS A/S stiftet af familien og har siden sin start produceret marmelader og sirup, og har i dag et meget bredt sortiment til håndværksbagerne, industrien og detailhandlen.

Vores filosofi er at kombinere godt håndværk med innovativ teknologi og ikke mindst gode råvarer. Vi vil give forbrugerne glæden ved at spise ordentligt marmelade, der smager af frugt, frem for at spise marmelade frembragt af billige bær og unødvendige tilsætningsstoffer. Vores høje kvalitetskrav er et grundlag for virksomhedens succes og høje produktkvalitet.

IGOS beskæftiger generelt medarbejdere med meget høje faglige kompetencer indenfor fødevarebranchen. Alle vore produktionsmedarbejdere har en fødevarebaggrund eller er uddannet kokke, konditorer eller bager. Dette giver os en mulighed for at have og bevare fokus på det gode håndværk.

Der er indtil videre syv Frk. Anna varianter, men vi har mere end 24 forskellige frugt- og citrusvarianter på glas i sortimentet.

For vores detailprodukter gælder generelt:

  • Vi har udvalgt de allerbedste frugttyper og sorter – tilsat økologisk rørsukker
  • Alt er 100 % naturligt
  • Ingen konserveringsmidler eller farvestoffer
  • Citron anvendes i stedet for kemisk fremstillede syrer til at fremme frugtsmagen og til at sænke pH
  • Fremstilles ved lav varme for at bevare den naturlige frugtsmag og –farve
  • Vi producerer gerne økologiske fødevarer.
 

 

  [ Top ]