Frk. Annas luksus pandekager med marmelade
  • 6 æg

  • 2 spsk. sukker

  • 1 tsk. salt

  • 100 g mel

  • 4 dl fløde 13%

  • 50 g smeltet smør

  • Smør til bagning

Pisk æg, sukker og salt sammen. Tilsæt mel og halvdelen af fløden og pisk dejen ensartet. Rør resten af fløden og det smeltede smør i og lad dejen stå en ½ time. Bag pandekagerne på en flad pande. Server med vanille is og Frk. Annas marmelader.
 

     

[ Top ]

     

Appelsinlagkage

Chokoladelagkagebunde smøres med Frk. Annas appelsinmarmelade og flødeskum. Bland evt. mørk chokoladestykker, nougat eller bananstykker i flødeskummet.
 

     

[ Top ]

      Blåbærlagkage

Bland flødeskum med Frk. Annas blåbærmarmelade og eventuelt også friske blåbær og læg et tykt lag mellem lagkagebunde eller fragilitébunde (se evt. opskrift nedenunder).
 

     

[ Top ]

      Blomme-rabarberlagkage

Lagkagebunde eller fragilitébunde smøres med et lag blomme-rabarber, råcreme og evt. knuste makroner.
 

     

[ Top ]

      Fragilitébunde (kan ofte fås hos bageren)
  • 4 æggehvider
  • 180 g sukker
  • 50 g hakkede mandler eller nødder

Tænd ovnen på 150 grader. Æggehviderne piskes stive. Tilsæt forsigtigt sukker og mandler. Fordeles på bagepapir i 2 runde eller firkantede bunde evt. én stor der efter bagning kan deles i to. Bages ca. 1 time med ventil åben.
 

     

[ Top ]

      Råcreme
  • 2 pasteuriserede æggeblommer
  • 50 g sukker
  • 2 dl piskefløde
  • evt. 1 stang vanille eller vanillesukker

Pisk æggeblommer, og sukker, og evt. vanillesukker til en luftig æggesnaps. Pisk fløden til flødeskum og vend den i æggesnapsen.
 

     

[ Top ]

      Frk. Anna nemme blomme-rabarbertærte med æbler og smuldredejslåg
  • 1 glas Frk. Anna Blomme-rabarbermarmelade
  • 2-3 skrællede æbler i tern eller både
  • 125 g smør
  • 125 g hvedemel
  • 125 g sukker

Læg et lag blomme-rabarbermarmelade i en smurt tærteform sammen med æblestykkerne.

Lav en smuldredej af koldt smør, hvedemel og sukker. Bages på nederste rille ved 200 ºC i ca. 35 min. Serveres lun med Creme Fraiche, råcreme, flødeskum eller vanilleis.
 

     

[ Top ]

      Blomme-rabarber tærte med æbler og marcipan
  • 450 g optøet, frossen butterdej
  • 1 glas af Frk. Annas blomme-rabarbermarmelade
  • 100 g ren, rå marcipan
  • 2 uskrællede æbler i grove stykker
  • 2 spsk. rørsukker
  • 50 g halverede, smuttede mandler
  • 3 dl cremefraiche 18%

Rul butterdejen ud så den passer i en tærteform. Smør blomme-rabarbermarmelade på bunden. Riv marcipanen groft over marmeladen og læg herpå æblestykkerne med den røde "kind" opad. Pensl kanterne med vand og drys hele kagen med sukker.
Drys med mandler og bag æbletærten midt i ovnen i ca. 30 min ved 200°.
 
Server den lune æbletærte sammen med iskold Creme Fraiche.
 

     

[ Top ]

      Tærter med Frk. Annas marmelader
  • 100 g havregryn
  • 100 g hvedemel
  • 175 g smør
  • 3 spsk. sukker
  • 1 glas Frk. Anna marmelade F.eks. hindbær-, blåbær- eller blomme-rabarbermarmelade

Bland havregryn med mel. Kom smørret i, findel det til en grynet masse. Bland sukker i og ælt dejen sammen. Tryk dejen ud i en smurt tærteform.
Lad den stå en time og bag den derefter ved 200 ºC i ca. 20 min.

Læg hindbærmarmelade, blåbærmarmelade eller blomme-rabarbermarmelade ovenpå tærtebunden og server med flødeskum, vanilleis eller Creme Fraiche.
 

     

[ Top ]

      Appelsin flødeostekage
  • 75 g smør
  • 150 g fuldkornshvedekiks
  • 1 glas Frk. Annas råsyltede appelsinmarmelade
  • 4 blade husblas
  • 200 g flødeost naturel 37% (70+)
  • 2 pasteuriserede æggeblommer
  • 2 dl cremefraiche 18% eller cremefraiche 38%
  • 1 tsk. vanillesukker
  • 1 tsk. fintrevet citronskal
  • 1 spsk. friskpresset citronsaft
  • 2 pasteuriserede æggehvider
  • 50 g florsukker

Bund: Smelt smørret. Smuldr kiksene deri og bland det sammen. Fordel blandingen i en springform (20 cm i diameter).

Læg et pænt lag af Frk. Annas råsyltet appelsin marmelade ovenpå bunden.

Fromage: Læg husblas i blød i koldt vand i ca. 10 min. Rør flødeosten sammen med æggeblommer, cremefraiche, vanilje, citronskal og -saft. Træk husblassen op af vandet med det vand der hænger ved. Smelt den i en lille skål i vandbad. Afkøl husblassen lidt og hæld den i ostemassen. Pisk hviderne stive. Bland forsigtigt florsukker i og vend dem i ostemassen. Hæld fromagen over kiksene med marmelade ovenpå, og stil appelsin ostekagen koldt til næste dag.
 

     

[ Top ]

      Hjemmelavet flødeis med Frk. Annas hindbær-coulis
  • ½ liter piskefløde
  • 3 pasteuriserede æggeblommer
  • 60 g sukker (ca. 0.75 dl)
  • korn af ½ vaniljestang
  • Frk. Annas hindbærmarmelade

Pisk fløden stiv. Pisk æggeblommer, sukker og vanilje til luftig æggesnaps. Vend forsigtigt flødeskummet i æggemassen. Hæld cremen i isform eller kageform. Dæk med tætsluttende låg eller alufolie. Sæt cremen i fryseren, og frys den 4-5 timer. Ved servering; skyl formen under koldt vand. Løsn isen langs kanten, og vend den ud på et fad. Server med Frk. Annas hindbærmarmelade.
 

     

[ Top ]

      Frk. Annas sirupskage med appelsinfyld
  • 125 g smør
  • 3 æg
  • 1 dl sirup
  • 1 dl råsyltet appelsinmarmelade fra Frk. Anna
  • 1 tsk. stødt ingefær
  • 2 tsk. bagepulver
  • 300 g hvedemel
  • 1 dl fløde

Rør smørret lindt. Pisk æggene let sammen med sirup og rør dem i sammen med appelsin marmeladen. Bland ingefær og bagepulver i melet og rør det i dejen sammen med fløden. Hæld dejen i en smurt springform. Bages på nederste rille i forvarmet ovn ved 175° C i ca. 50 min. Lad kagen køle ned i formen, før den vendes ud på et fad. Pynt eventuelt med sigtet flormelis og friske appelsin skiver.
 

     

[ Top ]